søndag den 25. december 2011

Huraaa..

I dag er det min fødselsdag og jeg har haft huset fyldt, til det traditionelle jule/fødselsdags-bord. Nu er opvasken taget og det er tid til at sætte mig tilrette på sofaen, men synes lige jeg ville vise denne flotte kage, som min veninde Susanne havde med til mig. Du kan se hendes blog med alle hendes flotte kager HER .

Tak for den flotte kage... en dejlig dag er næsten til ende. 

lørdag den 24. december 2011

Juleaften

....i aften er det jule aften, der er længe længe til....
Jeg vil ønske alle der læser med her en rigtig dejlig jule aften.
Glædelig jul til jer alle..

...og skulle man lige mangle lidt knas her på falderebet, så lavede jeg disse bounty kugler i går, det er nemt og de blev vældig gode.

bounty kugler
 50 g smør
 ½ dl sirup
 ½ dl fluorsukker
 2 dl piskefløde
 1 pose kokosmel (200 g)
 200 gram lys chokolade

Bland smør, sirup, florsukker og fløde i en gryde. Kog i 5-8 minutter, indtil blandingen bliver lidt hård/sej.
Tilsæt kokos og lad blanding køle lidt.
Rul små kugler, læg dem på bagepapir og lad dem køle en times tid.
Smelt chokoladen over et vandbad.
Herefter kan de rulles i det krymmel man har lyst til, jeg dryssede lidt kokos på mine.






fredag den 23. december 2011

Gevinst igen

Endnu engang var det med stor glæde at jeg var blevet udtrukket til give-away, det var på bloggen METTESKAGEDRØMME, som er en god og inspirerende side, du kan se siden HER.

Takker for gaven og for den gode inspiration som siden har givet mig.
Gaven bestod af, sort candymelt, rød fondant,blad udstikkere,et sæt med mini paletter samt en lækker bagemåtte, inden i var der tegnet en fin tegning.  

torsdag den 22. december 2011

Lines cookies

For en del år tilbage arbejdede jeg i en kantine, og her fik jeg denne lækre opskrift (af Line), og det er nærmest blevet et must at de skal laves til jul. Portionen er meget stor, men jeg plejer at rulle nogle pølser i film af resten af dejen, og komme dem i fryseren, så kan man bare tage dem op, ( og mens de stadig er godt kolde) skæres de i tykke skiver og så er der friske kager
Lines cookies

180 g brun farin
240 g sukker
250 g blødt smør/ kærgården
2 æg
Dette blandes sammen…


… Så tilsættes
3oo g mel
100 g havregryn… (jeg kommer lidt mere i)
¼ tsk. Salt
1 tsk. bagepulver
2 tsk. Vanilje sukker
200 g hakket mørk chokolade
200 g groft hakket nødder

Jeg ruller kugler ca. på størrelse med en bordtennisbold, og de bages i ovnen i 25 min ved 150 grader.



....og så var der lidt til fryseren

lørdag den 17. december 2011

Apple pie cookies

Jeg har prøvet at lave disse æble-godter, jeg har prøvet at oversætte opskriften fra engelsk, det understreges flere gange at det er vigtigt at dejen er HELT kold, det gjorde den også lettere at rulle ud. Jeg æltede dejen med hænderne og brugte koldt vand fra hanen.Bliver dejen for varm under udrulningen, kommes den på køl igen.



Dej:
313 g mel, plus lidt ekstra til udrulning og dyppe gaflen i når dejen klemmes omkring æblet
ca.25 g sukker (ca.2 spsk.)
1 tsk. Salt
225 gram usaltet smør, meget koldt
118 ml vand, meget koldt, tilsæt evt. isterning
Fyld:
3 mellemstore æbler (evt. Cox orange)
Presset citronsaft (valgfrit)
67 gram sukker
1 tsk. stødt kanel
Lidt friskrevet muskatnød
(evt. en knivspids af andre krydderier du kan lide i din æbletærte)
Pisk mel, sukker og salt i en stor skål. Ved hjælp af en blender, to gafler eller fingerspidserne, arbejdes smørret ind i melet, indtil de største stykker af smør er på størrelse med små ærter. ( skær evt. smørret i stykker først). Rør forsigtigt isvandet i med en dejskraber, og bland indtil en fast masse. Med hænderne æltes det bare to eller tre gange for at danne en kugle. Fordel dejen i 2 halve. Hver halvdel pakkes i film og ud flades lidt, skal herefter på køl i mindst en time eller op til to dage. Dejen udrulles og udstikkes med en rund form, som skal være lidt større end skiven af æblet. Æblerne skæres i skiver (evt. med en mindre udstikker end dejen), dryppes med citron og vendes i blanding af sukker og kanel, de lægges mellem to stykker udstukket dej. Herefter klemmes de sammen med en gaffel, som evt. dyppes i mel for ikke at hænge fast, og der skæres 4små huller øverst, og de pensles med lidt æg. Bages ca. 25 min ved 180 grader.
 Til slut som pynt:
1 stort æg
Grov eller sukker til pynt
Tips: kagerne kan gøres klar og fryses inden de bages, på den måde har man altid lige lidt lækkert klar hvis der skulle komme ”uventede” gæster. De skal dog have et par minutter længere, når de tages lige fra fryseren i ovnen.

Jule knas

Så er det lavet jule knas.
Bagerst er det pæremarcipan med hvid og grøn chokolade, bagerst til højre jordbærmarcipan med hvid og rød chokolade. I midten og forrest til højre romkugler med mørk og hvid chokolade og nogen med nødder, og til venstre forrest er det snebolde nougat,marcipan med hvid chokolade og kokos.

søndag den 11. december 2011

cupcake buket

Til den overskønne Louise (Lulle) ville jeg prøve at lave en blomsterbuket af cupcakes, og fik Charlotte fra blomsteralfen til at binde grønt sammen med nogle pinde, hvor jeg havde limet et stk pap på til at holde cupcakesne.
opskriften er  Citron cupcakes med hindbær/creamcheese frosting fra denne side mad med hjertet . Frostingen blev lidt tynd da jeg ikke havde helt nok flourmelis, men efter en nat på køl lykkedes det at lave dem færdige.