…. Eller som jeg kalder den Adisa-suppe, eftersom
det er min søde kollega Adisa, der har delt sin opskrift med mig. Jeg varierer
den fra gang til gang (da jeg som sædvanlig ikke benytter en opskrift), og det
komme lidt an på hvad jeg har i køleren.
I dag har jeg lavet den meget stærk, da jeg ønsker
at slippe for snot feber og ondt i halsen, som i de sidste, jeg ved ikke hvor
mange uger, on/off har mærket min krop. Det er irriterende, men forståeligt nok,
at min krop nu har valg at sige fra, eftersom efteråret og vinteren har lavet
kæmpe indgreb i energien. Jeg har udover arbejde og uddannelse, skulle håndtere
at min mor blev alvorligt syg, samt alt det praktiske der medfølger for en
pårørende.
Nå men nu skal det være slut, jeg vil være frisk
nu. Jeg er godt i gang med mit sidste år på seminariet, første eksamen er
bestået, og er nu midt i eksamensforberedelse til den næste. Forhåbentlig
hjælper Adisas suppe, godt med hvidløg og chili.
Til retten bruges 1 hakket løg og 2-3 fed hvidløg ( efter smag/kraft), 2-3
gulerødder, 2 store kartofler, et stk. knoldselleri, 1 dåse flåede tomater,
ærter og spaghetti. (sommetider varierer jeg og kommer fx pastinak/persillerod
eller porre i )
Først svitser jeg løg/hvidløg, og derefter kommes grøntsagerne i.
Jeg bruger paprika og knust chili, som kommes i når det
svitses, sammen med salt og peber. Her efter tilsættes flåede tomater, samt
kogende vand og en grøntsags bouillonterning.
Retten skal simre i ca. 20-30
min.
Så kommes spaghetti i, samt lidt mere vand, og koges videre i ca. 10-15
min.
Til sidst tilsættes ærterne (de må ikke koges for længe) sammen med lidt
fløde. (det havde jeg ikke i dag, så har brugt lidt mælk og cremefraiche)
hvor ser det bare godt ud
SvarSlet