tirsdag den 7. august 2012

Cirkeline kage

Lille Thea blev 1år, og jeg har længe haft lyst til at prøve og lave en Cirkeline kage i 3D, så det fik jeg mulighed for her. ( ....eneste billede fra før kageskredet )
 
Den skulle laves klar i torsdags, men vejret var sååå .. varmt med høj luftfugtighed, og alle kagenørder ved, at det er det værste vejr at lave fondantkager i.
Desværre blev kagen på et tidspunkt for varm, og hovedet for tungt så det hele faldt sammen.... ØV!
Jeg forsøgte at redde den, ved at  tage hovedet af (ikke mit eget men Cirkelines .. hi hi.. ), for at komme mere støtte ind, med det resultat at det fik sig nogle ordentlige knubs, som ikke stod til at redde. Fra siden kan man se at kagen er skredet sammen under fondanten...( så hun blev lidt pukkelrygget  ). 


Men sådan er det jo nogen gange, og resultatet smagte fint, faktisk fik jeg af vide det var den hidtil bedste smag af en kage, jeg havde lavet indtil nu. Det var i hverfald et lyspunkt, så denne smags sammensætning er det nok ikke sidste gang jeg har lavet.... og lille Thea kunne i hvertfald godt lide det. 

Jeg havde lavet kagebunde  " Tårtbotten med Jordgubbssmak" fra denne  side, sammen med en dejlig blåbærcreme fra Mette Blomsterberg DR1  som hedder hvid creme med blåbær sylt. Blåbærene havde Thor plukket til mig sidst de var i Sverige, og jeg havde lavet dejlig sylt af dem, og dette var måske med til at den fik lige den helt rigtige lækre ( svenske sommerhus) smag.


Jeg lavede kagen i en klokke/kjoleform fra kageoplevelser som jeg skar i bunde og byggede op i formen med cremen bagefter. kage stykkerne fik rigtig fine "striber" af rød og lilla.. ( fik jeg desværre ikke billeder af) .
Jeg brugte jordbær fra dåse, hvor noget af saften skulle i bruges i opskriften på bundene, og resten vædede jeg bundene med, da den skulle lægges sammen, samt jordbærene som jeg havde blændet.
Hovedet og fødderne er lavet af RKT .


Cirkeline holder en lille chokolade cupcake jeg lige havde i fryseren. Lys flag og div pinde til at støtte med ( ..og det blev jo i sidste ende en hel del....) var det eneste som ikke kunne spises af denne kage. Tillykke Thea som nu er 1år ☺

torsdag den 5. juli 2012

Dagens ret

I min Kvickly har de sommetider meget billige (lige før datoudløb) varer , og jeg fik bl.a. en pakke "frisk" grovpasta til 5kr.
Jeg svitsede bacon, løg,hvidløg og champignon, og tilsatte en 1/4 fløde samt en dåse flåede tomater og lidt vand. Retten blev krydret med salt, citronpeber, knust chili, lidt paprika, samt en anelse honning og hvid balsamico. Det hele kogte jeg sammen på en sauterpande, kom pastaerne i et ildfast fad, med blandingen over og gav det ca. 15min i ovnen.

Det har måske ikke lige udseende med sig, men det smagte herligt. Kan serveres med lidt ...eller meget ... friskrevet parmesan på.

tirsdag den 5. juni 2012

Turist i min egen by

Hvor tit er det lige man kommer på rundtur i sin egen by ???  Nej vel...
I dag var min veninde og jeg i købehavn og se sandskulpturer, en tur i Amaliehaven og Amalienborg og senere igen tog vi til Kastrup fort hvor der var Amerikanerbil træf. Det var skønt at have en fridag væk fra bøger og opgave, og vil pryde siden med billeder fra dagen.  







































søndag den 27. maj 2012

Middelaldermarked

Her er lidt stemningsbilleder fra i går på middelaldermarkedet (kmm) i Valby, hvor min veninde Susanne ( huskekage ) og jeg  hyggede os i pinsesolen mellem riddere, lanser, gøglere og meget mere.




En pause i det grønne med frokost som bestod af pastasalat med kyllig, humus med ristet brød og gulerødder samt et par hjemmelavede pølsehorn ... opskrift her