søndag den 28. august 2011

Marineret mørbrad med kartoffelsalat.

Lørdagens menu blev denne marineret svine mørbrad, med kartoffelsalat med bønner og ost.
Marinaden lavede jeg af (ca.) 1 spsk. brun farin, 4 spsk. soja sauce, 1 stort fed hvidløg (knust), og 1 1/2 tsk. tørret chili. ( opskriften siger frisk hakket, men det var der ikke lige på lager).
Mørbraden pudses af, og kommes i en pose, med marinaden, og her trak den til om aftenen, men man kan sagtens lave det klar dagen før.
Kartoflerne koges og pilles, og kødet med marinade lægges i et fad og kommes i ovnen ved 200 grader i ca 15- 20 min.

Bønnerne skal lige have et lille opkog med saltet vand, og køles med.
...osten skæres i små tern, og da jeg ikke havde noget salatløg, hakkede jeg meget fint 1/2 alm. løg.
Kartoflerne skæres i skiver, og det blandes sammen med en marinade, som jeg ikke havde en eneste af ingredienserne til, så her måtte jeg bruge hvad jeg havde.
Det blev til lidt cremefraiche, soja sauce, hvid balsamico en smule honning, smagt til med citronpeber og lidt salt, samt hakket bredbladet persille.

Sådan kom lørdagens menu til at se ud, og måske skal der lidt mindre persille i næste gang, men det er jo en smagssag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar