onsdag den 18. maj 2016

"Jule"-nødder

Fik aldrig skrevet om disse lækre nødder, jeg lavede til vores ostebord til jul, men på trods af navnet vil jeg påstå at de sagtens kan spises året rundt uden problemer, for hold da op hvor smagte de godt opskriften fandt jeg hos Klidmoster .

Jeg brugte nødder fra Nøddebazaren som sælger den allerfineste kvalitet. 
Hvilke nødder man bruger er en smagssag og kan varierer, ligesom krydderierne. 

Jeg lavede dem som fgl: 
300g nødder:
100g hasselnødder
100g mandler
100g valnødder

Et drys kanel
Lidt chiliflager
Et nip salt
Revet skal fra øko citron

2 dl sirup
2 spsk hvid balcamico


Nødder hældes i et lille ovenfast fad og krydderierne drysses over, inden du hælder sirup og balcamico over, blander det og bager det i ovnen i 15-20 min ved 190grader
Smagte så lækkert at næsten hele glasset blev spist.... er man ikke til ost, kan man med fordel bruge det til en isdessert.  







onsdag den 13. april 2016

Instagram

Man må følge med tiden og jeg har valgt at oprette Instagram, hvor jeg løbende vil ligge billeder som linker til bloggen . Min Istagram finder du her tusnelda1000fryd  

Det har været et lidt sejt ½år for mig, så derfor er aktiviteten her på bloggen derefter.
Jeg kan mærke det begynder at gå (meget langsomt) fremad og det er jo dejligt. 
I påsken fulgte jeg min veninde til Spanien, jeg skulle hjem efter en ugen, mens hun skal blive dernede ihvertfald to måneder. Vi havde en dejlig tur med mange gode oplevelser, og dem kan man jo leve længe på, efter man er kommet hjem. Her er lidt billeder fra turen.



 Flot solnedgang og lækker mad......





Hele påsken er der kæmpe optog i gaderne....... 









Tur til Antequera



Malaga centrum..... 






torsdag den 17. marts 2016

Påskekage med hare

Så er det i morgen jeg går på påskeferie, og har langt om længe fået oppet mig til at lave en kage. Den skal mine kollegaer nyde i morgen. 
Hare i kurv fyldt med gulerødder.
Kagen er chokoladekage med kakaosmørcreme og marcipan gulerødder, haren er lavet af fondant.






søndag den 21. februar 2016

Cheesecake med hvid chokolade og lakrids

I går i min lakridsrus, lavede jeg denne cheesecake ( kan ikke huske hvor jeg har opskriften fra). Super lækker, men igen var min tålmodighed på prøve, når man skal vente så længe på at smage.

INGREDIENSER TIL CHEESECAKE 
50 g hvid chokolade
200 g Digestive-kiks
1 spsk. groft lakridspulver
100 g smør
1 springform, 20 cm i diameter
husholdningsfilm til formen

HVIDT CHOKOLADEFYLD TIL CHEESECAKE
350 g hvid chokolade
2½ dl piskefløde
200 g flødeost naturel, f.eks. Philadelphia
250 g mascarpone

SOLBÆRKOMPOT TIL CHEESECAKE
200 g solbær (fra frost, kan købes i IRMA)
100 g sukker
1 spsk. lakridssirup

FREMGANGSMÅDE: 
1. Hak den hvide chokolade fint. Knus kiksene i en foodprocessor, og bland dem med chokolade og lakridspulver i en skål. Smelt smørret, og rør det i kikseblandingen. Pres kikseblandingen ud i bunden af en springform beklædt med husholdningsfilm, og glat overfladen. Sæt kiksebunden på køl.


 2. Hvidt chokoladefyld: Hak chokoladen, og smelt den forsigtigt over vandbad. Pisk fløde, flødeost og mascarpone sammen i en skål, til massen samler sig. Tilsæt den smeltede chokolade, og rør, til cremen er jævn. Fordel cremen oven på kiksebunden, dæk formen med husholdningsfilm, og sæt den på køl i mindst 6 timer (eller natten over).



3. Solbærkompot: Kog solbær og sukker sammen ved lav varme i 10 minutter. Rør lakridssirup i. Hæld på glas, og sæt på køl. Tag kagen ud af formen, og anret den på et fad. Server cheesecake med solbærkompot.





lørdag den 20. februar 2016

Lakrids marengs


I dag er der gået lidt lakrids i den, da jeg først ville lave en cheesecake med hvid-chokolade/lakrids, en opskrift jeg har haft liggende et stykke tid  (kommer i næste opslag)

Da jeg nu havde indkøbt lakrids i store mængder.... OG lige havde to bægre æggehvider stående, forsøgte jeg mig med disse lakrids marengs ( opskriften er fra chir chir).

1 dl œggehvide ( jeg havde to bæger så det var lidt mindre....)
2,5 dl sukker (.... derfor brugte jeg kun ca. 2 dl. sukker)
3-4 spsk. ren lakridssirup
Jeg dryssede også med lidt lakridspulver.

Tænd ovnen på 140 grader.
Anbring hvider og sukker i en varmefast skål og varm massen over vandbad under konstant omrøring til sukkeret er opløst ( pas på det ikke bliver for varmt, så får du røreæg).

Tag skålen af varmen og pisk indtil marengsmassen er helt afkølet, stiv og skinnende.
Vend lakridsiruppen i så massen bliver fin og marmoreret, og sæt marengsmassen i store skefulde på en bradepande (Jeg brugte en pose med tyl, så der kom lidt mønster).
Bag marengsene i ca 50 minutter, sluk ovnen og lad dem stå indtil ovnen er helt kold, gerne natten over ( .........Denne tålmodighed er jeg ikke udstyrret med, så de blev hurtigt taget ud og prøvesmagt).

Konsistensen af dem bliver sprøde uden på og lidt bløde/seje inden i..... Mums.....




onsdag den 17. februar 2016

Boller a´la Lis

Hvis du ligesom jeg ikke er så begejstret for at stå med dej op til albuerne, så er denne opskrift, på super lette bolle, måske værd at prøve. (Jeg har den fra en dame der hedder Lis).

7 dl lunket vand

50 g gær 
2 tesk. salt
en sjat olie = en spiseske
Ca. 4 hånfulde havregryn
1 litermål mel /m top

I dag kom jeg også lidt sukker (ca 1 spsk.) samt nogle rosiner. 

Sommetider skifter jeg nogle af havregrynene ud med et par håndfulde god mysli.

Gæren opløses i vandet, herefter kommes resten af ingredienserne i. 

Det  hele røres med håndmixer, med dejkrogene, (dejen klistre en del). 
Med en ske formes bollerne på en bageplade og her hæver de ca. ½time. (På den måde får du kun dej på 1-2 fingre)
Jeg pensler med lidt mælk, men man kan også bruge sammenpisket æg, hvis man vil have en blank overfalde.
Bollerne bages i varmluftovn 200 grader i 15-20 min, alt efter størrelsen (mine blev lidt store) 







søndag den 20. december 2015

Romkugler

I går fik jeg lavet romkugler, med et jule præg. 
Opskriften er helt fra jeg gik i folkeskolen, og da jeg engang gav den til min morfar, gjorde han det til en tradition at de blev lavet hver jul. 
Vores er altid blevet lavet med rom, men hvis man ikke er til alkohol, kan man bruge romessens.
Man kan have børene med, og pynten kan varierer fx dyppe dem i smeltet chokolade og drysse nødder, krymmel, perlesukker, eller som jeg har valgt denne gang farvet kokos.
Jeg kommer kokos i en pose sammen med pastafarve, og ryster det godt sammen til det har den ønskede farve( start med lidt og tilføj mere om nødvendigt)

150 g Smør
100 g Sukker
250 g Havregryn
1 Kop kaffe
50 g Kakaopulver
Rom eller romessens efter smag.
Alt vendes i en skål, trilles til kugler og pyntes. Jeg synes de smager bedst hvis de køles ned inden de skal spises.