søndag den 25. december 2011

Huraaa..

I dag er det min fødselsdag og jeg har haft huset fyldt, til det traditionelle jule/fødselsdags-bord. Nu er opvasken taget og det er tid til at sætte mig tilrette på sofaen, men synes lige jeg ville vise denne flotte kage, som min veninde Susanne havde med til mig. Du kan se hendes blog med alle hendes flotte kager HER .

Tak for den flotte kage... en dejlig dag er næsten til ende. 

lørdag den 24. december 2011

Juleaften

....i aften er det jule aften, der er længe længe til....
Jeg vil ønske alle der læser med her en rigtig dejlig jule aften.
Glædelig jul til jer alle..

...og skulle man lige mangle lidt knas her på falderebet, så lavede jeg disse bounty kugler i går, det er nemt og de blev vældig gode.

bounty kugler
 50 g smør
 ½ dl sirup
 ½ dl fluorsukker
 2 dl piskefløde
 1 pose kokosmel (200 g)
 200 gram lys chokolade

Bland smør, sirup, florsukker og fløde i en gryde. Kog i 5-8 minutter, indtil blandingen bliver lidt hård/sej.
Tilsæt kokos og lad blanding køle lidt.
Rul små kugler, læg dem på bagepapir og lad dem køle en times tid.
Smelt chokoladen over et vandbad.
Herefter kan de rulles i det krymmel man har lyst til, jeg dryssede lidt kokos på mine.






fredag den 23. december 2011

Gevinst igen

Endnu engang var det med stor glæde at jeg var blevet udtrukket til give-away, det var på bloggen METTESKAGEDRØMME, som er en god og inspirerende side, du kan se siden HER.

Takker for gaven og for den gode inspiration som siden har givet mig.
Gaven bestod af, sort candymelt, rød fondant,blad udstikkere,et sæt med mini paletter samt en lækker bagemåtte, inden i var der tegnet en fin tegning.  

torsdag den 22. december 2011

Lines cookies

For en del år tilbage arbejdede jeg i en kantine, og her fik jeg denne lækre opskrift (af Line), og det er nærmest blevet et must at de skal laves til jul. Portionen er meget stor, men jeg plejer at rulle nogle pølser i film af resten af dejen, og komme dem i fryseren, så kan man bare tage dem op, ( og mens de stadig er godt kolde) skæres de i tykke skiver og så er der friske kager
Lines cookies

180 g brun farin
240 g sukker
250 g blødt smør/ kærgården
2 æg
Dette blandes sammen…


… Så tilsættes
3oo g mel
100 g havregryn… (jeg kommer lidt mere i)
¼ tsk. Salt
1 tsk. bagepulver
2 tsk. Vanilje sukker
200 g hakket mørk chokolade
200 g groft hakket nødder

Jeg ruller kugler ca. på størrelse med en bordtennisbold, og de bages i ovnen i 25 min ved 150 grader.



....og så var der lidt til fryseren

lørdag den 17. december 2011

Apple pie cookies

Jeg har prøvet at lave disse æble-godter, jeg har prøvet at oversætte opskriften fra engelsk, det understreges flere gange at det er vigtigt at dejen er HELT kold, det gjorde den også lettere at rulle ud. Jeg æltede dejen med hænderne og brugte koldt vand fra hanen.Bliver dejen for varm under udrulningen, kommes den på køl igen.



Dej:
313 g mel, plus lidt ekstra til udrulning og dyppe gaflen i når dejen klemmes omkring æblet
ca.25 g sukker (ca.2 spsk.)
1 tsk. Salt
225 gram usaltet smør, meget koldt
118 ml vand, meget koldt, tilsæt evt. isterning
Fyld:
3 mellemstore æbler (evt. Cox orange)
Presset citronsaft (valgfrit)
67 gram sukker
1 tsk. stødt kanel
Lidt friskrevet muskatnød
(evt. en knivspids af andre krydderier du kan lide i din æbletærte)
Pisk mel, sukker og salt i en stor skål. Ved hjælp af en blender, to gafler eller fingerspidserne, arbejdes smørret ind i melet, indtil de største stykker af smør er på størrelse med små ærter. ( skær evt. smørret i stykker først). Rør forsigtigt isvandet i med en dejskraber, og bland indtil en fast masse. Med hænderne æltes det bare to eller tre gange for at danne en kugle. Fordel dejen i 2 halve. Hver halvdel pakkes i film og ud flades lidt, skal herefter på køl i mindst en time eller op til to dage. Dejen udrulles og udstikkes med en rund form, som skal være lidt større end skiven af æblet. Æblerne skæres i skiver (evt. med en mindre udstikker end dejen), dryppes med citron og vendes i blanding af sukker og kanel, de lægges mellem to stykker udstukket dej. Herefter klemmes de sammen med en gaffel, som evt. dyppes i mel for ikke at hænge fast, og der skæres 4små huller øverst, og de pensles med lidt æg. Bages ca. 25 min ved 180 grader.
 Til slut som pynt:
1 stort æg
Grov eller sukker til pynt
Tips: kagerne kan gøres klar og fryses inden de bages, på den måde har man altid lige lidt lækkert klar hvis der skulle komme ”uventede” gæster. De skal dog have et par minutter længere, når de tages lige fra fryseren i ovnen.

Jule knas

Så er det lavet jule knas.
Bagerst er det pæremarcipan med hvid og grøn chokolade, bagerst til højre jordbærmarcipan med hvid og rød chokolade. I midten og forrest til højre romkugler med mørk og hvid chokolade og nogen med nødder, og til venstre forrest er det snebolde nougat,marcipan med hvid chokolade og kokos.

søndag den 11. december 2011

cupcake buket

Til den overskønne Louise (Lulle) ville jeg prøve at lave en blomsterbuket af cupcakes, og fik Charlotte fra blomsteralfen til at binde grønt sammen med nogle pinde, hvor jeg havde limet et stk pap på til at holde cupcakesne.
opskriften er  Citron cupcakes med hindbær/creamcheese frosting fra denne side mad med hjertet . Frostingen blev lidt tynd da jeg ikke havde helt nok flourmelis, men efter en nat på køl lykkedes det at lave dem færdige.




fredag den 9. december 2011

Rosinbrød

Man går vel nok hurtig sukkerkold når man har projektopgave, så det er en god anledning til  at få afprøvet lidt forskellige bagværker, for det er nemt afsat i gruppen.
I dag havde jeg rosinbrød med, og jeg må ha været lidt træt da jeg lavede det, for jeg havde både glemt olie og salt, men på trods af det var der positiv respons fra gruppen. ☺  

Opskriften har jeg fra min kollega Adisa.

4 dl. lunket vand
12 g gær
1 spsk. sukker
ca. 625 g hvedemel ( jeg prøvede at komme halvt grovhvedemel i)
1 spsk. olie
1 spsk. salt
125 g rosiner
2 tsk. kardemomme
2 tsk. kanel
Gæren smuldres i vandet sammen med sukker, og derefter kommes melet i, hold lidt af melet tilbage til senere. Herefter kommes de øvrige ingredienser i og der røres grundigt. Tilsæt resten af melet, og evt. lidt mere, så dejen får en konsistens der er mulig at ælte, det skal æltes grundigt op til ca.5 min.
Man kan komme dejen i smurt 3liters form (men jeg valgte at forme det på et stk. bagepapir) , og hæves i ca. 1 time et lunt sted med et fugtigt klæde over, og herefter bages i en forvarmet ovn i 30 min ved 180 grader.


Hertil fik vi hjemmelavet hindbærmarmelade.. en pose frosne hinbær, kogt med ca. 200g sukker, lidt citronsaft og en stang vanilje som jeg skrabede kærnerne ud af, men kogte stangen med ,og tog den op igen inden det kom på glas. Det hele koges uden låg ca 10min, så fjerner man skummet fra overfladen, og 1-2 tsk. ( alt efter hvor tynd/tyk man vil have det, mit skulle være lidt tyndt , da jeg skal bruge det til topping senere på ugen ☺) melatin blandes med 1 skefuld sukker, så det ikke klumper, og kommes i under omrøring. Derefter kommes det på atamon skyllede glas.  


tirsdag den 6. december 2011

Julestemning

Prøver lige at komme i dennehersens julestemning... Havde juleagtige muffins med til min studie gruppe...
Har været i kælderen og hente julepynt....









...OG har prøvet at sætte noget af det frem....
....alt imens julemusikken brager ud af højtaleren.....

....... øhh glædelig jul eller noget :O/

lørdag den 3. december 2011

Ris a la mande

I dag skal jeg til jule-hygge middag hos Anne-Charlotte, sammen med Annette, og Ditte, og jeg står for ris a la mande. Jeg ville ... for første gang ... prøve at lave det helt fra bunden, og som guide line har jeg brugt opskriften fra  Claus Meyer ,  det interessante er at han kommer grøden i ovnen, så det ville jeg prøve.
Jeg syntes at opskriften så ud af lidt, lidt til 6 personer ( og også til 4  hø hø), så derfor tilføjede jeg lidt ekstra hist og pist.


Ris a la mande a la Claus Meyer (6 personer???)
130 g grødris  (Jeg brugte 200g)
1 l sødmælk ( pga. ekstra ris kom jeg også lidt vand ca.2dl)
1 vaniljestang (gå langt uden om vaniljesukker)
75 g sukker
1 knsp salt
75-100 g smuttede mandler ( jeg brugte 100g, men da jeg elsker mandler kunne jeg godt finde på at komme endnu flere i ☺)
4 dl piskefløde ( her brugte jeg 1/2l. )
1 stor tykbundet gryde med låg der kan gå i ovnen
Varm ovnen op til 200C
Skyl risene og kog dem forsigtigt op med mælken i en tykbundet gryde. Rør rundt hele tiden.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud; og kom vaniljekorn og stangen ned i risene sammen med sukker og salt.
Sæt låg på gryden og sæt den ind i ovnen i ½ time.
Bliv ikke nervøs over, at den er så flydende, som den er.
Lad risengrøden køle helt af. ( jeg rørte lidt koldt letmælk i, for at den ikke skulle klumpe for meget ved nedkølingen, og lod den stå på køl natten over.)
Fisk vaniljestængerne op.
Hak mandlerne groft. ( HUSK, at gemme en hel mandel, hvis der skal findes en vinder til mandelgaven ☺ )
Pisk fløden indtil den har til konsistens som en tyk ymer, og vend den forsigtigt rundt i risengrøden sammen med mandlerne. ( jeg kom flødeskummet i lidt af gangen, da  sukkersmagen  godt kan aftage lidt når fløden kommes i, så den smages til undervejs, og jeg endte med at blande lidt floursukker i den sidste 1/2-2dl..)
Efter at have prøvesmagt, synes jeg ( når jeg selv skal sige det) at jeg er sluppet meget godt fra det, men den store dom må jeg vente med at få, til smagsdommerne har udtalt sig i aften ☺
Lidt stemningsbilleder af processen...


Der er selvfølgelig mandelgave...og nej det er ikke en marcipangris...